Hjælpepakkerne er åbne for indberetning

Vi er klar til at hjælpe dig. Vi har nedsat en Covid-19 task force til at hjælpe med ansøgningen om kompensation.

Kompensationspakker:

  • Lønkompensation
  • Omsætningsnedgang
  • Faste omkostninger

 

I forbindelse med indberetningerne skal du være opmærksom på følgende:

 

Nedsættelse af krav til omsætningsnedgang på faste omkostninger og ny referenceperiode

Der er alene krav om en omsætningsnedgang på 30% for at kunne få adgang til kompensation for faste omkostninger. Det er her vigtigt, hvad sammenligningsperioden(referenceperioden) er for opgørelse af omsætningsnedgang.

Ansøgning om kompensation for perioden, f.eks. 9/12 2020 til 17/1 2021 – Referenceperiode december 2019 og januar 2020. Du skal være opmærksom på, at der ikke er det samme antal dage i de perioder, hvorfor der skal foretaget korrektion for dette ved beregning af omsætningsnedgang.

 

Eventuelt forlængelse af tvangslukning

Det er ikke usandsynligt at den nuværende tvangslukningsperiode forlænges yderligere til efter den 17/1 2021, hvorfor man kan vente med ansøgningen indtil hele kompensationsperioden, er kendt, og der kan foretages en nøjagtig ansøgning på den korrekte periode. Dette vil reducere den administrative opgave med ansøgning og dokumentation.

Du skal selvfølgelig foretage ansøgningen løbende, hvis virksomheden har brug for likviditeten til betaling af de løbende omkostninger i perioden.

Du skal være særlig opmærksom på overholdelse af ansøgningsfrister for de enkelte hjælpepakker, da du vil miste muligheden for kompensation ved for sen ansøgning.

 

 

Dokumentation

Der er i forbindelse med ansøgningen kommet øget dokumentationskrav for hvorfor virksomheden er ramt af COVID-19 relaterede restriktioner. Der skal derfor gives en kort forklaring for, hvordan Covid-19 restriktionerne har betydning for den forventede omsætning i ansøgningsperioden.

Virksomhedens oplysninger er centrale for kompensationsbeløbet, og derfor skal I sikre jer, at oplysningerne er velbegrundede og veldokumenterede. I den nuværende situation er skøn underlagt ekstra usikkerhed, derfor vil bagatelagtige fejl og mangler samt uvæsentlige forhold ikke føre til bortfald af kompensationen.

For virksomheder, der ikke er tvangslukket, men alligevel ønsker at søge om kompensation for faste omkostninger for perioden 1. november 2020 – 17. januar 2021, skal man på virk.dk anvende ordningen ”Kompensation for midlertidige og målrettede faste omkostninger (perioden 1. november 2020 til 28. februar 2021)”. Fristen for ansøgning er den 15. april 2021.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder automatisk fremadrettet.